Kan kanelen i dit skab skade din lever?
Skal man bekymre sig for at putte kanel i alt? Spørgsmålet er ikke så enkelt som et ja eller et nej. Det afhænger af to faktorer: den mængde, du indtager, og den type kanel, du bruger. For selvom vi taler om "kanel" generelt, er de ikke alle ens. En af dem, den mest almindelige i supermarkederne, indeholder en naturlig forbindelse, der i overskud kan blive et problem for leveren.
Kanel på bordet: en vane der virker uskyldig
At tilsætte kanel til kaffen, yoghurten eller børnenes havregryn er en gestus, der udstråler varme og giver en hjemlig følelse til retterne. Det er aromatisk, trøstende, og mange forbinder det med sundhed. Men når denne gestus bliver en daglig rutine, er det en god idé at tage en pause og spørge sig selv: hvilken type kanel bruger jeg?
Cassia og ceylon: ikke al kanel er ens
I Spanien stammer det meste af den kanel, vi finder i pulverform i supermarkedet, fra cassia-varianten. Den er billigere, har en mere intens smag og en mørkere farve. I modsætning hertil er der ceylon-kanel, som er lysere, mere delikat og også betydeligt dyrere.
Den væsentligste forskel ligger i kumarin, en naturlig forbindelse, der findes i cassia i langt højere mængder end i ceylon. Og det er netop kumarinen, der i store doser og ved langvarig indtagelse kan skade leveren hos følsomme personer.
Skal vi stoppe med at bruge kanel?
Nej. Risikoet afhænger af forbrugsmønsteret.
- I det traditionelle spanske køkken, hvor kanel bruges sporadisk —en risengrød, nogle natillas, en kage—, udgør forbruget af kassia ikke problemer.
- Opmærksomheden rettes mod dem, der bruger kanel dagligt: i morgenkaffen, i eftermiddagsmoothien, i havregrynene til morgenmad. Hvis det altid er kassia, kan indtaget af kumarin nemt overstige de anbefalede mængder.
Hvordan man vælger og hvordan man bruger den
- Etiket: det sikreste er at se på den botaniske betegnelse. Hvis du ser Cinnamomum verum eller "Ceylon-kanel", står du over for den ægte variant; hvis der kun står "kanel", er det normalt cassia.
- Udseende: i stænger kan forskellen ses tydeligt. Ceylon-kanel danner tynde, skrøbelige stænger, der består af flere tynde lag, mens cassia præsenterer sig som tykke, kompakte rør af et enkelt lag.
- Pris: Ceylon-kanel er normalt dyrere, men det er det værd, hvis du bruger det dagligt.
- Pulver: her er forskellen mere kompliceret, selvom der er et simpelt trick. Når du tilsætter det til varmt vand, plejer cassia at forblive sandet i bunden af glasset, mens Ceylon-kanel har en tendens til at danne en lidt mere klistret tekstur på grund af sit højere fiberindhold.
Det der virkelig betyder noget
I Spanien er kanel stadig mere et aromatisk nik end en ingrediens i massebrug. Bedstemors risengrød, nogle hjemmelavede vaniljeskiver eller en kaffe med et krydret touch er ikke nok til at gøre det til et folkesundhedsproblem. Men vanerne ændrer sig: flere og flere mennesker drysser dagligt kanel på morgenhavregrynene eller i eftermiddagskaffen. Og her er det vigtigt at stoppe op. Den variant, der oftest findes i supermarkederne, er cassia, som er rig på kumarin, en forbindelse der i overskud kan belaste leveren. Det handler ikke om at blive alarmistisk, men om at vælge med omtanke: til lejlighedsvis brug er der ikke nogen reel risiko, men hvis kanel bliver en daglig ritual, er den sikreste alternativ ceylon, som er mindre almindelig, dyrere, men meget mere skånsom mod kroppen.
Patricia González
Kommentarer