Hvorfor er vi mindre sultne i varmt vejr?

Jeg husker tydeligt en frokost i juli, hvor jeg sad foran en utrolig flot kartoffelomelet (den slags, som kun mødre kan lave), og jeg tog mig selv i modvilligt at skubbe bidderne ned. Under andre omstændigheder ville jeg have fortæret den uden at tænke over det, men den dag var solen varm, luften var tyk, og min krop bad bare om noget frisk: en salat, en gazpacho, en kold salmorejo. Det var ikke et indfald eller en tilfældighed: Varmen forandrer os. Og ikke kun humøret eller dagens rytme, den ændrer også, hvad vores krop har brug for og lyst til at spise.
Kroppen tager ikke fejl: Den tilpasser sig netop varmen. Tabet af appetit om sommeren er ikke en fiasko, men en biologisk strategi for at holde os i balance. At forstå dette hjælper os med at forlige os med vores sæsonbestemte mangel på appetit og spise bedre, når temperaturen stiger.
At spise genererer varme (og det er ikke godt om sommeren).
Hver gang vi spiser, er vores kroppe i bevægelse: de fordøjer, omdanner og absorberer. Denne proces, der er kendt som madens termiske effekt, genererer indre varme. Om vinteren er denne lille forbrænding velkommen. Men om sommeren, når kroppen allerede er i gang med at håndtere den omgivende varme, bliver enhver stigning i den indre temperatur en ekstra byrde.
Så kroppen reagerer ved at reducere lysten til at spise. Ikke på grund af et indfald, men som en form for termisk selvregulering. Jo mindre vi spiser, jo mindre varme genererer vi. Så selv om vi ikke ved det, bidrager vi til vores egen overlevelse.
Hypothalamus, orkesterdirigent
Ansvarlig for denne delikate balance er hypothalamus, et lille område i hjernen, der fungerer som et kontrolcenter. Den regulerer både kropstemperatur og sult. Og når den fornemmer, at kroppen er overophedet, prioriterer den nedkøling frem for fødeindtagelse.
Hvordan gør den det? Gennem neurotransmittere, der fremkalder mæthed og regulerer appetitten. Om sommeren aktiveres visse neuroner, kendt som POMC-neuroner, som hæmmer følelsen af sult. Resultatet er, at vi mister interessen for tunge eller varme måltider og begynder at længes efter køligere, lettere og vandrige retter.
Vi foretrækker friske, lette og letfordøjelige retter.
Det, vi føler som en "trang" til gazpacho, vandmelon eller yoghurt, er ikke tilfældigt. Det er fødevarer, der giver væske uden at kræve for meget fordøjelsesarbejde. Kroppen, som i forvejen arbejder på at holde os kølige, undgår så vidt muligt meget fed eller proteinrig mad, fordi fordøjelsen af dem hæver den indre temperatur mere end frugt og grøntsager.
Desuden får fordøjelsessystemet mindre blodgennemstrømning i varmt vejr, da kroppen prioriterer, at huden mister varmen ved at svede. Det gør det dyrere og langsommere at spise store mængder, og det gør det endnu sværere at fordøje.
Vigtigheden af at spise (også selvom du ikke har lyst)
Tab af appetit om sommeren er naturligt, men skal ikke forveksles med en afvisning af at få næring. Hvis man ikke spiser nok på varme dage, kan det føre til træthed, lavt blodtryk eller dehydrering. Så selv om du føler dig mindre sulten, er det vigtigt at lytte til din krop og stadig give den næring.
Nøglen er at tilpasse dine måltider: mindre, hyppigere og mere hydrerende portioner. Hellere frisk end varm, hellere grøntsager end fedt, hellere let end kraftig. Ikke for at tvinge os selv, men for at ledsage kroppen i dens strategi.
Et perfekt afstemt årstidsur
Sommeren ændrer ikke bare landskabet, den ændrer også vores fysiologi. Og selv om vi nogle gange kæmper med denne modvilje mod at spise, er det vigtigt at acceptere, at det ikke er mangel på viljestyrke, men en sofistikeret måde for kroppen at fortælle os, hvad den har brug for.
Sommerens appetit er ikke en svaghed. Det er biologisk intelligens. Kroppen regulerer sig selv, beskytter sig selv og vejleder os om, hvad den har brug for. Frisk, lettere, mere forfriskende og fugtgivende mad ... for at hjælpe den med at fungere bedre, når varmen er på, og energien er knap.
