Pynt op til jul med det, du allerede har i køkkenet (og ikke havde tænkt på at bruge)
Nogle gange samler der sig flere ting i køkkenet, end der burde, især i julen: dejrester, der aldrig blev bagt, redskaber, der har ventet på deres øjeblik i månedsvis, og åbne poser med ingredienser, som ingen kan huske at have købt. Imens insisterer julen på at pakke det hele ind i glitter og orden. Men det er nok at åbne en skuffe for at forstå, at den mest ærlige pynt ikke kommer fra en butik, men fra dette lille rod, som afslører mere end enhver metalkugle. Den ligner ikke pynt fra et katalog, og det er en del af charmen. Den fungerer som et lille tegn på, at her bliver der lavet mad, levet og improviseret. Det er genstande, som fortæller noget, uden at det er meningen. En ægte omgang kreativt genbrug.
Med papirposer fra supermarkedet
Kraftposer, de typiske brune papirposer fra supermarkedet, gemmer på store stjerner eller snefnug med et skandinavisk udtryk, når de foldes og limes sammen. Man skal blot klippe nogle geometriske former ud; når poserne foldes ud som en vifte, opstår der en let dekoration, som kan hænges ned fra loftet, over bordet eller på en bar væg. Ingen ville gætte, at den stammer fra den ugentlige indkøbstur: Det brune papir i XXL-format bliver den perfekte pynt til en afdæmpet, varm og meget fotogen jul.
Med kanel og andre krydderier
En håndfuld kanelstænger bundet sammen med køkkensnor, et par nelliker, der titter frem, en stjerneanis her og der ... og pludselig er træet ikke længere pyntet med plastikkugler, men har fået et mere rustikt, hjemligt og krydret udtryk. Disse små bundter kan hænges på grenene, sættes omkring foden af en lysestage, anbringes rundt om et kraftigt stearinlys eller bruges til at holde en hørserviet på plads på bordet. De er ikke perfekte pyntegenstande, men små duftende buketter, der fortæller, hvad der bliver lavet i hjemmet.
Med øldåser
Det kræver lidt mere fingersnilde, men belønningen er næsten spektakulær. Et par øldåser, der er vasket grundigt, limet sammen og malet, kan forvandles til små metalfigurer, der leder tankerne hen på de centraleuropæiske tinsoldater, som man ser i nøddeknækkere og i vinterens butiksvinduer. Malet røde, hvide og gyldne, stillet på kaminhylden eller hængt på træet har de et ironisk og nostalgisk præg som gammelt legetøj – med den særlige detalje, at de er skabt af noget, der ellers skulle have været smidt ud.
Med appelsiner
Tørrede appelsinskiver minder om små, hjemmelavede glasmosaikker: De er lette og gennemsigtige, næsten som små citruskrystaller. Trukket på en enkel snor eller holdt fast med træklemmer bliver de til guirlander, der fungerer lige så godt på træet som omkring julekransen af grene fra gran eller fyr, der pryder døren. I det varme skær fra LED-lys får frugtkødet sin ravfarve, mens den ristede kant på skrællen giver indtryk af, at huset dufter af jul.
Med vinglassene
Vinglas, der stilles på hovedet eller i forskellige højder, fungerer perfekt som piedestaler, der skaber højde midt på bordet. Indeni kan man gemme en lille fyrregren, en lille julekugle eller en tørret blomst; ovenpå kan man sætte et tyndt stearinlys eller en let pynteting. Det kræver blot en lille gestus at vende hverdagens glas på hovedet, men effekten minder om et moderne stilleben: gennemsigtigt, lyst og uden en eneste genstand, der er købt særligt til lejligheden.
Med dækkeservietter af papir
Foldet, lagt mod hinanden og sat sammen bliver papirblondeunderlag til tredimensionelle stjerner eller snefnug, der ligner blonder, som svæver i luften. Man skal blot samle flere i forskellige størrelser og højder for at fylde et hjørne af stuen, markere midten af bordet eller skabe en lille konstellation på vinduet. Papirets matte hvide farve og fine udskæringer filtrerer lyset og skaber bløde skygger på væggen. Det giver hjemmet et præg af stille sne og en overraskende elegant pynt, der er lavet af ting fra hjemmet.
Med æggekartoner
Æggebakker, der klippes ud i små »blomster« og males eller beholdes i deres oprindelige grå farve, sættes på en snor sammen med tørrede blade, kviste eller små frugter. Resultatet er en let guirlande, som kan indramme et vindue, en hylde i køkkenet eller et trappegelænder. Der er noget særligt rørende ved, at en så ydmyg genstand, der er skabt til at beskytte dusinvis af morgenæg, ender med at få en fremtrædende plads i hjemmet, når alle andre lys end julelysene er slukket.
Med plastikflasker
Vendte på hovedet, klippet til og malet gyldne bliver plastflasker forvandlet til klokker, der ligner noget fra et gammelt butiksvindue. En sløjfe af bånd, en snor som klokkeknebel og eventuelt en lille detalje – en perle, en grøn kvist eller en håndskrevet etiket – er nok til at fuldende illusionen. Hængt op i en gruppe over bordet, i en døråbning eller sammen med en guirlande reflekterer de lyset med bløde glimt og indfanger julens blanding af glans, håndværk og genstande, der er fundet frem fra gemmerne.
Med vinpropper
Der er korkpropper, man gemmer næsten uden at tænke over det, som om de bevarede noget af samtalen og skålen, der førte dem til bordet. Med få materialer kan de blive til små juleengle, som er umulige ikke at holde af: en korkprop som krop, en træperle som hoved, vinger klippet ud af papir fra en gammel bog og et stykke hørstof som kjole eller sløjfe. Hængt på træet, samlet på en hylde eller placeret på tallerkenen for at markere hver gæsts plads har de den hjemmelavede charme, der ikke forsøger at være perfekt. I bund og grund er de næsten en hensigtserklæring: genbrug, genanvendelse og fejring – alt sammen i samme figur.
Flere idéer med korkpropper: Julerensdyr
Hos Petitchef har vi også lavet julerensdyr af vinpropper, som passer rigtig godt til denne måde at pynte op på. Hvis du har lyst til at fortsætte med at eksperimentere med materialet, finder du her en trinvis vejledning:
Konklusion
I sidste ende handler al denne pynt, der er lavet af ting fra køkkenet, ikke kun om opfindsomhed eller budget. Det handler om at se på poser, dåser, propper og madrester og erkende, at de er en del af årets historie. De er ikke fejlfri rekvisitter, men håndgribelige beviser på det, der har været på bordet. At pynte op med dem handler ikke kun om at spare eller genbruge: Det handler om at acceptere, at julens kulisser bygges af beviserne på, at vi har været her, levet, svinet og fejret det, vi kunne, med det, vi havde.
Patricia González
Kommentarer