Pynt op til jul med det, du allerede har i dit køkken (og ikke har tænkt på at bruge).
Nogle gange samler køkkenet flere ting, end det burde, især i julen: dejrester, der aldrig blev bagt, redskaber, der har ligget og ventet i månedsvis, og åbne poser med ingredienser, som ingen husker at have købt. I mellemtiden insisterer julen på at pakke alt ind i glitter og orden. Men det er nok at åbne en skuffe for at forstå, at den mest ærlige pynt ikke kommer ud af en butik, men ud af dette lille rod, som er mere afslørende end nogen metalkugle. De ligner ikke katalogpynt, og det er en del af charmen. De fungerer som små tegn på, at dette er et sted, hvor folk laver mad, bor og improviserer. De er genstande, som uden at ville det fortæller noget. En sand handling af kreativt genbrug.
Med papirposer fra supermarkedet
Kraftposer, de typiske brune papirposer fra supermarkedet, gemmer, foldet og limet sammen, på store stjerner eller snefnug med et skandinavisk udtryk. Man skal blot klippe et par geometriske motiver ud, og når de foldes ud, opstår der et let værk, som kan hænges fra loftet, på et bord eller op ad en bar væg. Ingen vil gætte, at det kommer fra de ugentlige indkøb: Det brune papir i XXL-format bliver den perfekte dekoration til en sober, varm og meget fotogen jul.
Med kanel og andre krydderier
En flok kanelstænger bundet med køkkengarn, et par nelliker, der stikker ud, en anisstjerne her og der ... og pludselig er træet ikke længere pyntet med plastikkugler, men ser mere rustikt, mere hjemligt og mere krydret ud. Disse små grupperinger kan hænge fra grene, kramme bunden af en kandelaber, omgive et tykt stearinlys eller holde en linnedserviet på bordet. De er ikke perfekte pyntegenstande, men små aromatiske buketter, der fortæller, hvad der foregår i huset.
Med øldåser
Det kræver lidt mere håndarbejde her, men belønningen er næsten spektakulær. Et par øldåser, godt vasket, limet og malet, kan forvandles til små metalfigurer, der minder om centraleuropæiske tinsoldater, de samme, som befolker nøddeknækkere og vinterens butiksvinduer. Malet i rødt, hvidt og guld, opstillet på kaminhylden eller hængt på træet har de det ironiske og nostalgiske præg af gammelt legetøj med det særlige, at de er født af noget, der var bestemt til at blive smidt ud.
Med appelsiner
Dehydrerede appelsinskiver har noget af et hjemligt glasmosaik-look: lette, gennemsigtige, næsten som små citruskrystaller. Når de trækkes på en enkel snor eller holdes sammen med træklemmer, bliver de til guirlander, der fungerer lige så godt på træet som omkring den julekrans af gran- eller fyrretræsgrene, der pryder døren. Under det varme lys fra LED-lys giver den ravfarvede masse og den ristede kant af skindet indtryk af, at huset dufter af jul.
Med vinglassene
Vinglas, der placeres på hovedet eller i forskellige niveauer, bliver upåklagelige støtter til at skabe højder midt på bordet. Indeni kan der gemmes en fyrrekvist, en lille kugle eller en tørret blomst; på toppen et fint stearinlys eller en lysornamentering. Det er en minimal gestus at vende op og ned på hverdagens glas, men effekten minder om et moderne stilleben: transparent, lysende og uden en eneste genstand, der er købt specielt til lejligheden.
Med dækkeservietter af papir
Foldet, vendt og sat sammen bliver papirdækslerne til tredimensionelle stjerner eller snefnug, der ligner blonder, der svæver i luften. Du skal blot gruppere flere af dem i forskellige størrelser og højder for at fylde et hjørne af rummet, markere midten af bordet eller tegne en lille konstellation på vinduet. Papirets matte hvide farve med det fine gennembrudte mønster filtrerer lyset og skaber bløde skygger på væggen, hvilket giver huset et skær af stille sne og en overraskende elegant udsmykning uden at gå ud over det hjemlige.
Med æggekartoner
Æggekartoner, der er skåret ud i små "blomster" og malet eller efterladt i deres oprindelige grå farve, trækkes på en snor sammen med tørrede blade, kviste eller små frugter. Resultatet er en let guirlande, som kan indramme et vindue, en køkkenhylde eller et trappegelænder. Der er noget særligt ømt over en så ydmyg genstand, der er designet til at beskytte dusinvis af morgenmad, og som ender med at stå som formand for huset, når alt andet end julelysene slukkes.
Med plastikflasker
Omvendt, skåret ud og malet i guld bliver plastflaskerne forvandlet til klokker, der ligner noget fra et gammelt butiksvindue. En sløjfe af bånd, en snor som klap og eventuelt en lille detalje, en perle, en grøn kvist, en håndskrevet etiket, er nok til at fuldende illusionen. Hængt op i en gruppe på et bord, på en dørkarm eller i en guirlande reflekterer de lyset med bløde gnister og sætter scenen for julens blanding af glitter, kunsthåndværk og genstande, der er fundet frem fra gemmerne.
Med vinpropper
Der er korkpropper, som man beholder næsten uden at tænke over det, som om de bevarer noget af den samtale og den skål, der bragte dem til bordet. Med nogle få materialer bliver de til små juleengle, som det er umuligt ikke at elske: en korkprop som krop, en træperle som hoved, vinger klippet ud af gammelt bogpapir og et stykke linned, der fungerer som kjole eller bånd. Når de hænger fra træet, er samlet på en hylde eller placeret på tallerkenen og markerer hver enkelt spisendes plads, har de den hjemmelavede charme, der ikke foregiver at være perfekt. I sidste ende er de næsten en hensigtserklæring: genbrug, genanvendelse og fejring, alt sammen i samme figur.
Flere ideer med korkpropper: Rensdyr til jul
Hos Petitchef har vi også lavet nogle julerensdyr med vinpropper, som passer rigtig godt til denne måde at dekorere på. Hvis du vil fortsætte med at eksperimentere med dette materiale, har du her en trin-for-trin-vejledning:
Konklusion
I sidste ende handler al denne udsmykning med det, der var i køkkenet, ikke kun om opfindsomhed og budget. Det handler om at se på poser, dåser, propper og rester af ingredienser og indrømme, at de er en del af årets historie. De er ikke bare upåklagelige rekvisitter, men det materielle bevis på, hvad der har været på bordet. At pynte op med dem handler ikke kun om at spare eller genbruge: Det handler om at acceptere, at julebilledet er bygget op med beviser på, at vi har været her, levet, farvet og fejret, hvad vi kunne med det, vi havde.
Patricia González
Kommentarer