Hvilken vin får blodtrykket til at stige? Svaret er ikke det, som mange tror

Mange tror, at rødvin automatisk er mere »tung«, og hvidvin lettere. Det er dog ikke altid tilfældet. Der findes hvidvine med høj alkoholprocent, mere delikate rødvine, rosévine, der er meget lette at drikke, og mousserende vine, der virker lette, men som kan føre til, at man drikker dem hurtigere.

Det afgørende er den samlede alkoholindtagelse. Et stort glas vin med 14 eller 15 grader vejer mere end et lille glas vin med moderat alkoholindhold. Derfor er det rigtige spørgsmål ikke kun ”rød eller hvid?”, men også: hvor meget drikker jeg, hvor ofte og i hvilken sammenhæng?

Alkohol kan bidrage til at hæve blodtrykket, især ved regelmæssigt eller overdrevent forbrug. De vigtigste anbefalinger til at holde blodtrykket under kontrol omfatter derfor at reducere eller helt undgå alkohol, især når værdierne allerede er høje.

Smagsmæssigt er forskellene tydelige. En rødvin kan have mere struktur og tanniner, altså de stoffer, der giver en tør og let ru fornemmelse i munden. En hvidvin kan være mere frisk takket være syrligheden, som kort sagt er den livlige fornemmelse, der giver lyst til endnu en slurk. Boblerne tilføjer lethed og umiddelbarhed.

Når det gælder alkoholpåvirkningen, har disse egenskaber dog mindre betydning end alkoholprocenten og den indtagne mængde. Selv en vin, der opleves som frisk eller »let«, kan have indflydelse, hvis man drikker flere glas.

De små bobler fortjener en praktisk bemærkning: netop fordi de er behagelige som aperitif, kan man drikke dem hurtigt. I så fald stammer risikoen ikke fra boblerne, men fra det faktum, at man indtager alkohol uden at lægge mærke til det.

Man behøver ikke være ekspert for at drikke mere bevidst. Det kræver blot nogle enkle vaner, som især er nyttige for dem, der holder øje med deres blodtryk eller ønsker at skære ned på for stort forbrug.

• Tjek alkoholprocenten: en vin med 11-12 % vol er anderledes end en med 14-15 % vol.
• Sænk mængden i glasset: Et vinglas skal ikke fyldes helt til randen.
• Undgå automatisk at tage et glas mere: ofte kommer det andet glas, uden at man rigtig lægger mærke til det.
• Skift mellem vin og vand: Det hjælper med at drikke langsommere og holde sig hydreret.
• Pas på salte aperitiffer: chips, pålæg og modne oste kan forværre situationen.
• Drik ikke på tom mave: vin er nemmere at håndtere under et afbalanceret måltid.

Disse tiltag tager ikke glæden ved vinen. Tværtimod hjælper de med at nyde den bedre og indarbejde den på en mere bevidst måde i hverdagen.

Rødvin forbindes ofte med polyfenoler, naturlige forbindelser, der findes i druer og i mange plantebaserede fødevarer. Det er interessante stoffer, men de gør ikke vinen til en drik, man bør drikke for at beskytte hjertet eller sænke blodtrykket.

Årsagen er enkel: vin indeholder også alkohol. Man behøver ikke at drikke vin for at indtage polyfenoler: de findes også i frugt, grøntsager, te, kakao og andre fødevarer. Derfor er det bedst ikke at begynde at drikke med den tanke, at man skal opnå sundhedsmæssige fordele.

Vinelskere kan nyde vin som en gastronomisk fornøjelse, ikke som en kur. Forskellen er vigtig: det er én ting at nyde et lille glas til maden, men noget helt andet at tro, at vin kan opveje usunde vaner.

Den måde, man kombinerer vin med maden på, kan gøre en stor forskel. Et meget salt måltid med masser af snacks, pålæg, færdiglavede saucer eller modne oste er ikke ideelt for dem, der skal holde øje med deres blodtryk. Hvis man derudover drikker flere glas vin, bliver den samlede effekt endnu mindre gunstig.

Det er bedre at vælge enklere retter: grillede grøntsager, bælgfrugter, fisk, hvidt kød, kornprodukter, fyldige salater, lette supper eller forretter med lidt salt. I disse tilfælde passer et lille glas ind i et mere afbalanceret måltid.

Også serveringen tæller. En vin, der serveres ved den rette temperatur og i moderate mængder, værdsættes mere. At drikke langsomt giver mulighed for at opfange dufte og smag uden at gøre det til en automatisk handling.

Personer med forhøjet blodtryk, som tager medicin eller har fået konkrete anvisninger fra lægen, bør udvise forsigtighed. I mange situationer er det mest fornuftige valg at skære ned på eller undgå alkohol, især hvis blodtrykket er svært at holde under kontrol.

Ikke alle reagerer på samme måde. Alder, vægt, søvn, stress, fysisk aktivitet, kost og behandlinger kan påvirke den individuelle reaktion. Derfor findes der ikke et råd, der gælder for alle.

Er du i tvivl, er det bedst at spørge din læge: Må jeg drikke vin, hvor meget og hvor ofte? Det er et konkret spørgsmål, der er langt mere nyttigt end at stole på generelle regler eller myter.

I de seneste år er der kommet flere alternativer til dem, der ønsker at begrænse alkoholindtaget uden at føle sig udelukket fra det hyggelige samvær. Alkoholfri vine, vel serverede alkoholfrie drikke, vand aromatiseret med citrusfrugter og urter, usødet kold te og enkle mocktails kan på behagelig vis ledsage aperitiffer og middage.

De behøver ikke nødvendigvis at efterligne vin. De kan have deres egen identitet, især hvis de serveres rigtigt: i et passende glas, med is når det passer, citronskal, friske urter og delikate krydderier. Også måden, de serveres på, tæller, for ofte hænger nydelsen af vin sammen med rytmen ved bordet og selskabet.

På spørgsmålet om, hvilken vin der får blodtrykket til at stige, er det mest nyttige svar dette: Der findes ikke én enkelt »skyldig« vin. Det, der har størst indflydelse, er mængden, alkoholprocenten, hyppigheden og spisevanerne.

En vin med højt alkoholindhold, der drikkes ofte, i store glas og sammen med meget salt mad, kan være mere problematisk end et lille glas en sjælden gang imellem som led i et afbalanceret måltid. Vinens farve er i sig selv ikke nok til at vurdere dens indvirkning på blodtrykket.

Den klogeste måde at nyde vin på er stadig den gastronomiske: vælg den med omhu, skænk kun lidt, drik den langsomt og lad være med at gøre det til en automatisk daglig vane. På den måde forbliver et glas vin en fornøjelse og ikke en undervurderet uforsigtighed.