Sorbet, is eller iscreme: Hvad betyder disse tre betegnelser egentlig i bøtten?

Sorbet fremstilles af en blanding af vand, sukker, frugt eller grøntsager, undertiden med alkohol, krydderier eller urter. Den vigtige regel at huske er, at der ikke må tilsættes fedt under fremstillingen.

For frugtsorbet angiver DGCCRF et minimumsindhold på 25 % frugt ved fremstillingen. Andelen falder til 15 % for visse sure frugter eller frugter med kraftig smag, såsom citron, appelsin, ananas eller banan, og til 5 % for nødder.

Det udtryk, du skal kigge efter, hvis du leder efter noget med mere frugt, er »plein fruit«. En sorbet med højt frugtindhold skal indeholde mindst 45 % frugt for almindelige frugter og 20 % for sure frugter eller frugter med kraftig smag. Det er ofte denne betegnelse, der gør en reel forskel for, hvordan man opfatter indholdet i bægeret.

Flødeis er noget helt andet. Den fremstilles af en pasteuriseret blanding af mælk, fløde, sukker og aromaer eller smagsgivende ingredienser.

Det vigtige er, at flødeis skal indeholde mindst 5 % mælkefedt. Fedtstoffer, der ikke stammer fra mælk, er udelukket, bortset fra dem, der stammer fra ingredienser, der bruges til at give produktet smag.

Det forklarer ofte, hvorfor konsistensen føles mere cremet, mere fyldig og mere lækker. Flødeis er ikke nødvendigvis »bedre« eller »dårligere« end sorbet; det er blot en anden produktkategori. Når man skal vælge, bør man først og fremmest overveje, hvad man er ude efter: en meget frugtig smag, friskhed eller en mere cremet konsistens.

Begrebet »is« dækker bredere. Is kan fremstilles ved frysning af en pasteuriseret blanding, der indeholder mælk, æggeprodukter, ingredienser af vegetabilsk oprindelse, gelatine, sukker og aromaer.

I denne kategori finder man vandis, mælkeis, æggeis og plantebaseret is. Hvis der bruges planteproteiner, for eksempel soja, kan det fremgå af betegnelsen.

Med andre ord siger »is« ikke alt. For at vide, hvad man egentlig køber, skal man se på salgsbetegnelsen og derefter ingredienslisten. Her kan man se, om produktet indeholder mælk, æg, vegetabilsk fedt, frugt eller især aromaer.

Hvis du er i tvivl mellem to sorbeter med samme smag, er betegnelsen »plein fruit« et af de mest nyttige pejlemærker. Den angiver, at frugtandelen er højere end i en klassisk sorbet.

For eksempel kan det gøre en reel forskel for smagen og konsistensen, om sorbeten er med jordbær, mango eller fersken. Jo mere frugt der er i, desto mere kan sorbeten give indtryk af blendede frugter, naturlig smag og friskhed.

Men også her skal man ikke nøjes med at kigge på forsiden af bægeret. Se også på ingredienslisten: Ingredienserne står i rækkefølge efter, hvor stor en mængde der er af dem. Hvis frugten står langt efter sukker, glukosesirup eller aromaer, fortæller produktet en anden historie.

Man sammenligner ofte is i liter, men DGCCRF minder om, at angivelsen af vægt er vigtig. Hvorfor? Fordi den luft, der indarbejdes i blandingen, kaldet overrun, kan betyde, at den faktiske mængde varierer meget, selv om volumen er den samme.

To bøtter på én liter indeholder derfor ikke nødvendigvis samme mængde produkt målt i gram. Derfor skal etiketten angive mængden i masseenheder og kan eventuelt supplere med volumen.

Før du sammenligner to priser, bør du derfor se på kiloprisen eller mængden i gram. Det siger ofte mere end bøttens størrelse.

Man tror ofte, at en sorbet aldrig indeholder mælk. Som udgangspunkt tilsættes der ikke fedt, men myndigheden præciserer, at meget små mængder mælkeproteiner kan bruges af teknologiske hensyn for at gøre konsistensen mere cremet.

Tilstedeværelsen af mælk, selv i små mængder, skal derfor fremgå af ingredienslisten. Det er vigtigt for personer med allergi eller for dem, der helt undgår mejeriprodukter.

Det er derfor enkelt: Stol ikke udelukkende på ordet »sorbet«. Læs afsnittet om allergener, især når det gælder industrielt fremstillede produkter, produkter med sammensatte smagsvarianter eller bøtter, der indeholder flere forskellige blandinger.

Hvis du har lyst til noget meget friskt, let i munden og frugtigt, så kig efter sorbet, især hvis den er mærket »plein fruit«. Hvis du foretrækker en blødere og mere fyldig konsistens, er flødeis ofte et bedre valg.

Hvis du er på udkig efter en ekstra lækker dessert med stykker, saucer eller andet fyld, skal du især kigge på ingredienslisten og næringsdeklarationen. Det er de oplysninger, der viser, om bægeret indeholder meget sukker, fedt eller andre tilsætninger.

Og hvis du køber hos en ishandler, så tøv ikke med at spørge til sammensætningen. Betegnelserne gælder ikke kun produkter fra supermarkedet: De hjælper også med at forstå, hvad der er i montren.

Sorbet: uden tilsat fedt, baseret på vand, sukker og frugt eller grøntsager.

Sorbet med højt frugtindhold: et højere minimumsindhold af frugt og dermed et godt pejlemærke for dem, der foretrækker en frugtig smag.

Flødeis: mindst 5 % mælkefedt, ofte med en mere cremet konsistens.

Is: en bredere kategori, der kan omfatte mælk, æg, vegetabilske ingredienser eller andre tilberedninger.

Den bedste vane er stadig den samme: Læs salgsbetegnelsen, ingredienslisten, oplysningerne om allergener og vægten i gram. På få sekunder får man et meget bedre overblik over, hvad man lægger i indkøbskurven.