Sorbet, is eller iscreme: Hvad betyder disse tre betegnelser egentlig i bøtten?

Sorbet fremstilles af en blanding af vand, sukker, frugt eller grøntsager, undertiden tilsat alkohol, krydderier eller urter. Den vigtige regel, man skal huske: Der må ikke tilsættes fedtstoffer under fremstillingen.

For frugtsorbet angiver DGCCRF et minimumsindhold på 25 % frugt ved fremstillingen. Denne andel falder til 15 % for visse sure frugter eller frugter med kraftig smag, såsom citron, appelsin, ananas eller banan, og til 5 % for nødder.

Det ord, du skal kigge efter, hvis du leder efter noget mere frugtigt, er »plein fruit«. En sorbet med fuld frugtindhold skal indeholde mindst 45 % frugt for almindelige frugter og 20 % for sure frugter eller frugter med kraftig smag. Det er ofte denne angivelse, der virkelig ændrer ens opfattelse af indholdet i bægeret.

Is er en helt anden sag. Den fremstilles af en pasteuriseret blanding af mælk, fløde, sukker og aromaer eller smagsgivende ingredienser.

Det vigtige er, at is skal indeholde mindst 5 % mælkefedt. Fedtstoffer, der ikke stammer fra mælk, er udelukket, bortset fra dem, der kommer fra de ingredienser, der bruges til at aromatisere produktet.

I munden forklarer dette ofte den mere cremede, rundere og mere lækre konsistens. Det er ikke nødvendigvis »bedre« eller »dårligere« end en sorbet: det er blot en anden produktkategori. Når man skal vælge, skal man først og fremmest se på, hvad man er ude efter: den meget frugtige smag, friskheden eller en mere cremet konsistens.

Begrebet »is« er bredere. Is kan fremstilles ved frysning af en pasteuriseret blanding, der indeholder mælk,æggebaserede ingredienser, ingredienser af vegetabilsk oprindelse, gelatine, sukker og aromaer.

Det er i denne kategori, man finder vandis, mælkeis, æggeis og plantebaseret is. Hvis der anvendes planteproteiner, for eksempel på basis af soja, kan dette fremgå af betegnelsen.

Med andre ord siger »is« ikke alt. For at vide, hvad man egentlig køber, skal man kigge på salgsbetegnelsen og derefter på ingredienslisten. Det er her, man kan se, om produktet indeholder mælk, æg, vegetabilske fedtstoffer, frugt eller især aromaer.

Hvis du er i tvivl mellem to sorbeter med samme smag, er betegnelsen »fuld frugt« et af de mest nyttige pejlemærker. Den angiver, at frugtandelen er højere end i en klassisk sorbet.

For en sorbet med jordbær-, mango- eller fersken-smag kan det for eksempel gøre en stor forskel for smagen og konsistensen. Jo mere frugt der er i, desto mere kan sorbeten give indtryk af blendet frugt, naturlig aroma og friskhed.

Men også her skal man ikke nøjes med at kigge på forsiden af bægeret. Se også ingredienslisten: rækkefølgen af ingredienserne angiver, hvilke der er til stede i størst mængde. Hvis frugten kommer langt bag sukker, glukosesirup eller aromaer, vil produktet ikke fortælle den samme historie.

Man sammenligner ofte is i liter, men DGCCRF minder om, at angivelsen af masse er vigtig. Hvorfor? Fordi den luft, der blandes ind i blandingen – det såkaldte »opblæsning« – kan medføre store variationer i den faktiske mængde for et og samme volumen.

To 1-liters bøtter indeholder derfor ikke nødvendigvis den samme mængde produkt i gram. Derfor skal mærkningen angive mængden i massenheder og eventuelt supplere med volumenangivelsen.

Før du sammenligner to priser, skal du derfor kigge på prisen pr. kilo eller mængden i gram. Det giver ofte et bedre billede end beholderens størrelse.

Man tror ofte, at en sorbet aldrig indeholder mælk. I princippet tilsættes der ikke fedtstoffer, men organisationen præciserer, at der kan anvendes meget små mængder mælkeproteiner af tekniske årsager for at forbedre cremetheden.

Tilstedeværelsen af mælk, selv i små mængder, skal derfor angives i ingredienslisten. Dette er vigtigt for personer med allergi eller dem, der strengt undgår mejeriprodukter.

Den rigtige fremgangsmåde er derfor enkel: Stol ikke udelukkende på ordet »sorbet«. Læs allergenlisten, især når det gælder industrielt fremstillede produkter, sammensatte smagsvarianter eller bakker, hvor flere blandinger er blandet sammen.

Hvis du har lyst til noget meget friskt, let i munden og frugtigt, så kig efter sorbet, især hvis den er mærket »fuld frugt«. Hvis du foretrækker en blødere og mere fyldig konsistens, er is ofte et bedre valg.

Hvis du er på udkig efter en rigtig lækker dessert med stykker, saucer eller tilsætninger, skal du især kigge på ingredienslisten og næringsindholdet. Det er dem, der afslører, om bægeret indeholder meget sukker, fedt eller tilsætningsstoffer.

Og hvis du køber hos en isforhandler, så tøv ikke med at spørge om sammensætningen. Betegnelserne gælder ikke kun for produkter fra supermarkedet: De hjælper også med at forstå, hvad der findes i udstillingsvinduet.

Sorbet: uden tilsat fedtstof, baseret på vand, sukker og frugt eller grøntsager.

Sorbet med fuld frugtindhold: et højere minimumsindhold af frugt, og dermed et godt valg for dem, der foretrækker en frugtig smag.

Iscreme: mindst 5 % mælkefedt, ofte med en mere cremet konsistens.

Is: en bredere kategori, der kan omfatte mælk, æg, vegetabilske ingredienser eller andre tilsætningsstoffer.

Den bedste vane er stadig den samme: at læse salgsbetegnelsen, ingredienslisten, allergenerne og vægten i gram. På få sekunder får man et meget bedre overblik over, hvad man lægger i indkøbskurven.