ARFID: den lidet kendte spiseforstyrrelse, der fører til afvisning af mange fødevarer
I de senere år er der blevet talt mere og mere om ARFID, et akronym for Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder: en spiseforstyrrelse, som stadig er meget lidt kendt, men som vokser støt, især blandt unge og unge voksne. I modsætning til anoreksi og bulimi er ARFID ikke forbundet med et ønske om at tabe sig eller ændre sin krop, men snarere med en stærk aversion mod bestemte fødevarer, smage eller teksturer. De ramte har en tendens til at begrænse deres kost drastisk, så de kun indtager nogle få fødevarer, der anses for at være "sikre".
Det, der kan se ud som en simpel "kræsenhed", skjuler ofte et dybtliggende ubehag, der kan påvirke både det fysiske helbred og det psykiske velbefindende. At anerkende og forstå ARFID er det første skridt til at håndtere det bevidst og genoprette balancen i dit forhold til mad.
Hvordan ARFID manifesterer sig
ARFID adskiller sig fra andre spiseforstyrrelser i sin oprindelse og motivation. Den er ikke relateret til vægt eller kropsbillede, men til frygt eller afsky for bestemte fødevarer eller spisesituationer.
Mennesker med ARFID kan:
- Undgå fødevarer af frygt for at blive kvalt, kaste op eller få det dårligt
- Afvise fødevarer på grund af farve, lugt eller konsistens
- Begrænse sig til nogle få "acceptable" retter, som f.eks. hvid pasta, brød, chips eller yoghurt
- Oplever intens angst i sociale sammenhænge, der involverer mad
- Udviser ernæringsmæssige mangler på grund af en for begrænset kost
I mange tilfælde opstår lidelsen i barndommen, men kan vare ved ind i voksenlivet, hvis den ikke opdages og behandles korrekt.
Årsagerne: mellem angst, sensorisk følsomhed og traumer
Årsagerne til ARFID er multifaktorielle og ofte komplekse. Der er ikke en enkelt årsag, men en kombination af biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer, som er sammenflettede:
- Sensorisk hyperfølsomhed: Nogle mennesker oplever lugte, smage eller teksturer meget mere intenst, hvilket gør det vanskeligt at tolerere visse fødevarer.
- Traumatiske oplevelser i forbindelse med mad: f.eks. kvælning eller opkastninger kan udløse afvisning af mad.
- Angst eller autismespektrumforstyrrelser: ARFID er hyppigere hos personer med kognitiv stivhed eller vanskeligheder med at håndtere sensoriske stimuli.
- Familievaner og socialt pres: I nogle tilfælde kan et alt for stift miljø eller overdreven fokus på mad bidrage til at forstærke lidelsen.
Det er vigtigt at genkende disse tegn for at kunne gribe ind, før ARFID kompromitterer den fysiske eller relationelle udvikling.
Konsekvenser for helbred og dagligdag
At begrænse sin kost til nogle få fødevarer kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Mangel på vitaminer, mineraler, jern og protein medfører svaghed, nedsat immunforsvar og kan hos unge bremse væksten.
Men virkningerne af ARFID er ikke kun fysiske. Sygdommen påvirker også i høj grad den sociale og følelsesmæssige sfære: Middage, rejser eller hyggelige stunder bliver kilder til stress og forlegenhed. Med tiden risikerer de syge at isolere sig og udvikle angst, skyldfølelse eller depression.
Mange beskriver, at de føler sig "anderledes" eller "vanskelige" og er fanget i en cyklus af afvisning og frygt. Derfor er det vigtigt med en empatisk og tværfaglig tilgang, der kombinerer lægers, psykologers og ernæringseksperters arbejde med at genopbygge et roligt og sikkert forhold til mad.
Hvordan man behandler ARFID
Den gode nyhed er, at ARFID kan behandles med succes, forudsat at det opdages tidligt. De mest effektive behandlingsformer kombinerer psykologisk støtte og ernæringsmæssig rehabilitering.
Behandlingsforløbet kan omfatte:
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT) for at reducere angst og ændre madrelaterede overbevisninger
- Gradvis eksponering for fødevarer, der undgås, under vejledning af en specialist
- Personlig ernæringsstøtte for at genopbygge manglende næringsstoffer
- Inddragelse af familien, især hos børn og unge, for at skabe et roligt og trykfrit spisemiljø
Målet er ikke at "spise alt", men at genvinde et afbalanceret forhold til mad, baseret på tryghed og nysgerrighed, ikke frygt eller afsky.
ARFID: en spiseforstyrrelse, der ikke må undervurderes
ARFID er ikke en simpel "madfiksering", men en kompleks og reel lidelse, der kræver opmærksomhed, empati og et målrettet behandlingsforløb. Udfordringen er ikke kun medicinsk, men også kulturel: at lære at skelne mellem det normale at være selektiv ved bordet og en spiseadfærd, der bliver begrænsende og smertefuld.
Da antallet af tilfælde også er stigende i Italien, betyder det at tale om ARFID at forebygge og udbrede kendskabet til sygdommen . At forstå denne lidelse er det første skridt til at hjælpe dem, der hver dag møder mad ikke som en nydelse, men som en kilde til frygt. Kun ved at informere og lytte er det muligt at genskabe balancen og roen i forholdet til mad.
Daniele Mainieri
Kommentarer