Hvor meget protein skal en fødevare indeholde for at have et "højt proteinindhold"?

I dag ser det ud til, at næsten alt indeholder protein. Kiks, yoghurt, morgenmadsprodukter, is, brød ... Man får indtryk af, at en fødevare ikke er moderne, hvis den ikke har et mærke, hvor der står "proteinrig". Men det (tilsyneladende uskyldige) ord betyder ikke altid det, man tror. Hvor meget protein skal et produkt egentlig indeholde for at kunne kaldes "proteinrigt"? Hvem regulerer det? Og er det altid et godt tegn?

Sandheden er, at det hverken afgøres af tidens influencer, annoncøren eller selve mærket. Det er loven, der bestemmer.

I Europa er ernæringsanprisninger på emballage, såsom "proteinrig", "lavt sukkerindhold" eller "fiberkilde", reguleret af forordning (EF) nr. 1924/2006. Denne forordning fastlægger de objektive kriterier, som fødevarer skal opfylde for at måtte bruge bestemte anprisninger på mærkningen.

Takket være denne lovgivning afhænger brugen af udtryk som "proteinrig" eller "proteinkilde" ikke af marketingafdelingens kreativitet, men af tekniske krav, der skal kunne efterprøves.

Ifølge forordningen kan en fødevare betegnes som en "proteinkilde", når mindst 12 % af produktets samlede energiindhold kommer fra protein.

For at kunne betegnes som "proteinrig" skal andelen være mindst 20 %.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke blot handler om, hvor mange gram protein produktet indeholder pr. 100 gram, men om hvor stor en andel af fødevarens samlede energi protein bidrager med.

Et eksempel, der gør det lettere at forstå

Forestil dig en yoghurt med følgende egenskaber:

• Indeholder 100 kcal pr. portion
• Indeholder 10 g protein
• 4 kcal pr. gram protein → 10 g = 40 kcal

40 % af produktets samlede energi kommer fra protein. Det betyder, at den med god margen opfylder kriteriet for at være "proteinrig".

Men hvis den samme yoghurt kun indeholdt 3 g protein (12 kcal), ville den stadig indeholde protein, men kunne ikke mærkes som "proteinrig". Den ville kun lige opfylde minimumsgrænsen for at kunne betegnes som en "proteinkilde".

Det er almindeligt at finde ultraforarbejdede produkter, der reklamerer med at være "proteinrige", men som i virkeligheden ikke skiller sig ud med hensyn til deres samlede ernæringsprofil. Kiks med fedt af dårlig kvalitet, barer med tilsat sukker eller snacks med flere tilsætningsstoffer end egentlige ingredienser. Dette fænomen kaldes glorieeffekten: En positiv egenskab (i dette tilfælde, at produktet er "proteinrigt") får forbrugeren til at opfatte hele produktet som sundt, selv om det ikke er det.

Et enkelt næringsstof gør ikke en fødevare til et godt valg. Et produkts værdi måles ikke ud fra én enkelt oplysning, men ud fra helheden: Hvilke ingredienser det indeholder, hvordan det er forarbejdet, og hvilke andre næringsstoffer det tilfører eller er fattigt på.

Proteiner er helt afgørende: De indgår i dannelsen af væv, enzymer og hormoner samt i immunsystemet, og de hjælper med at opretholde muskelmassen. Men det betyder ikke, at jo flere gram vi indtager, desto bedre. Der findes faktisk en anbefalet daglig mængde: Den anslås til mindst 0,8 gram protein pr. kilo kropsvægt om dagen, men tallet varierer afhængigt af alder, fysisk aktivitet og helbredstilstand.

Desuden har ikke alle proteiner den samme ernæringsmæssige kvalitet. Nogle proteinkilder har en bedre sammensætning af essentielle aminosyrer og er lettere at fordøje. For eksempel er protein fra æg og mælk mere komplet end mange planteproteiner eller proteiner, der tilsættes ultraforarbejdede produkter. Denne forskel, der kaldes biologisk værdi, påvirker, hvor godt kroppen udnytter proteinet.

Derfor er både mængden og kvaliteten vigtig, ligesom den sammenhæng i kosten, proteinet indgår i.

Mange af de fødevarer, der traditionelt har været en del af en afbalanceret kost (f.eks. æg, bælgfrugter, nødder, fisk og ost), er fremragende proteinkilder, selv om emballagen ikke har et iøjnefaldende mærke.

I de fleste tilfælde behøver de faktisk ikke at blive markedsført som "proteinrige", for det er de allerede. Kendskab til disse produkter og deres næringsværdi gør det lettere at få protein af god kvalitet uden at være afhængig af markedsføringspåstande.

Næste gang en pakke råber "PROTEINER!" fra hylden, ved du, at du skal se ud over ordet. For nu ved du, at ikke alle "proteinrige" produkter automatisk bør betragtes som sunde, og at det er en god idé at læse mærkningen kritisk. Lad dig ikke narre af markedsføringspåstande: Tilstedeværelsen af et ønskværdigt næringsstof som protein gør ikke en fødevare sund, hvis resten af sammensætningen er dårlig, eller hvis fødevaren ikke har en afbalanceret ernæringsprofil.