Bag de saftige bøffer og virale løfter: Hvad siger videnskaben VIRKELIG om den kødædende kost?

Denne kost er kendetegnet ved udelukkende eller næsten udelukkende at bestå af fødevarer af animalsk oprindelse: rødt kød, fjerkræ, fisk, æg og nogle gange mejeriprodukter. Så vidt muligt spiser man ikke (eller kun meget lidt) frugt, grøntsager, korn og bælgfrugter.

Tilhængere vælger den af forskellige årsager: for at forenkle kosten, mindske fordøjelsesproblemer og øge energien eller præstationsevnen. Men som altid bør man undersøge, hvad der sker på mellemlang og lang sigt, selv om det virker tiltalende på kort sigt.

Rigeligt med protein: Kød og æg giver rigeligt med essentielle aminosyrer, hvilket er nyttigt, hvis man ønsker at bevare eller opbygge muskelmasse.

En meget kulhydratfattig kost kan føre til ketose (kroppen forbrænder mere fedt end sukker): Nogle fortæller, at de får bedre kontrol over appetitten, taber sig og oplever større mental klarhed.

For nogle mennesker kan det at udelukke de planter, der giver symptomer (f.eks. ved følsom tarm), mindske visse fordøjelsesgener — men det er individuelt.

Fravær af fibre og virkninger på mikrobiotaen

Ved at udelukke frugt, grøntsager og bælgfrugter fjerner denne kost stort set alle kostfibre. Fibre er afgørende for sundheden: De fremmer en god tarmflora, hjælper med at regulere tarmfunktionen, og et højt fiberindtag er forbundet med en reduceret risiko for kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

En mindre mangfoldig mikrobiota kan gøre kroppen mere følsom over for planter, når de genindføres, eller øge belastningen af tarmen.

Lipidprofil og risiko for hjerte-kar-sygdom

Kød, især rødt kød, indeholder ofte meget mættet fedt. Et højt indtag af rødt kød er blevet forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme: En undersøgelse fra 2021 med 180.000 deltagere viste for eksempel en stigning på 20 % i hjerte-kar-sygdomme og en stigning på 53 % i koronar hjertesygdom. 

En anden identificeret mekanisme involverer molekylet TMAO (som mikrobiotaen producerer ud fra visse bestanddele i rødt kød): Høje niveauer er forbundet med inflammation og åreforkalkning. 

Hvis man følger en streng kødædende kost, udsætter man sig altså potentielt for skadelige virkninger på hjerte og arterier.

Mangel på mikronæringsstoffer

Fraværet af plantefødevarer betyder, at visse essentielle mikronæringsstoffer udelukkes: C-vitamin, mangan, polyfenoler, mange kostfibre og visse antioxidanter. Nogle kilder peger også på mulige forstyrrelser af skjoldbruskkirtlens funktion, fertiliteten eller leverfunktionen, hvis man følger denne type kost i længere tid.

• Rødt kød: typisk omkring 20–22 g protein pr. 100 g, men også 10–15 g fedt (heraf en betydelig andel mættet fedt).
• Anbefalet fiberindtag for en voksen: omkring 25–30 g om dagen i Frankrig. En rent kødædende kost kan bidrage med næsten 0 g.
• Risiko for hjerte-kar-sygdom: +20 % for hjerte-kar-sygdomme og +53 % for koronar hjertesygdom, forbundet med et højt indtag af rødt kød i denne undersøgelse fra 2021 med 180.000 deltagere. 

Tallene viser, at selv om man kan »have det godt« i de første par uger, kan virkningerne på lang sigt være mindre positive eller i det mindste dårligere dokumenteret.

Ofte stilles »kun kød« over for »vegetarisk/vegansk«. I virkeligheden tyder data på, at mådehold og en varieret kost er det sikreste valg.

For eksempel ser det ud til at være langt mindre risikabelt at spise magert kød og fisk som en del af en kost af middelhavstypen end at følge en streng kødædende kost. 

Det er altså værd at huske på:

• Man behøver ikke tale nedsættende om kød, men bør heller ikke gøre det til kostens eneste omdrejningspunkt.
• Bevar plantefødevarer, der er rige på fibre og antioxidanter, for at fremme tarmsundheden, lipidstofskiftet og den generelle balance.
• Få lægelig opfølgning, hvis du følger en restriktiv kost: måling af lipidniveauer og kontrol af leverfunktion samt om muligt mikrobiotaen.

Bør du så følge en kødædende kost? Hvis du ønsker en enkel kostrutine, ikke tidligere har haft hjerte-kar- eller fordøjelsesproblemer og er omhyggelig med opfølgningen … kan du prøve den på kort sigt. Men læg især mærke til ordet »prøve«. Langtidsdata understøtter ikke ideen om, at »kun at spise kød« med sikkerhed er et sundt valg.

Som permanent kostmønster giver denne kost derimod grund til bekymring: mangel på fibre, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og mulig ubalance i mikronæringsstofferne. Du risikerer altså at overse, hvad kosten udelukker, lige så meget som hvad den indeholder!