Fyldte æg, mimosa-æg og deviled eggs: Er det det samme, eller har vi hele livet blandet opskrifterne sammen?
Få diskussioner virker mere uskyldige end en om kogte æg. Indtil nogen stiller en skål på bordet, og så begynder præciseringerne: om det nu er fyldte æg, eller om det er mimosa-æg, eller om man i USA kalder dem deviled eggs (djævelske æg). Og så er forretten ikke længere en forret, men bliver til et seminar.
Sandheden er mindre indviklet, men mere interessant: De tilhører alle samme familie, selvom de ikke er helt ens. De har en grundlæggende idé til fælles – at koge æg, skære dem over, tage blommen ud, blande den med noget lækkert og lægge den tilbage i hviden – men hvert navn fortæller en anden historie.
Fyldte æg: den store familie
»Fyldte æg« er et samlebegreb. Det dækker næsten alle former for hårdkogte æg, der er tømt og fyldt igen. I Spanien tænker man oftest på den hjemmelavede version: æggeblomme, tun, mayonnaise, nogle gange tomatsauce, rød peber, surimi eller hvad der nu lige var i køleskabet. Det er en opskrift til sommeren, til jul, til en kold buffet og til en mor, der ikke spørger, om du vil have et, fordi hun allerede har lagt tre på din tallerken.
Der findes ikke én eneste kanonisk opskrift. Det er netop det, der gør dem så tiltrækkende. De kan serveres kolde, panerede, med sauce, med skaldyr eller med en simpel fyldning fra spisekammeret. Fyldte æg kan ikke prale af en ufravigelig opskrift: de overlever, fordi de kan tilpasses næsten alt.
Grundopskrift på fyldte æg:
Kog 6 æg, lad dem køle af, skræl dem og del dem på midten. Tag æggeblommerne ud og bland dem med 1 dåse drænet tun, 2 eller 3 spiseskefulde mayonnaise, en spiseskefuld tomatsauce og salt. Fyld æggehviderne og pynt med rød peber, oliven eller revet æggeblomme.
Mimosa-æg: den mest delikate franske version
Mimosa-æg, eller œufs mimosa, er mere specifikke. De tager også udgangspunkt i det hårdkogte æg og æggeblommen blandet med mayonnaise, selvom denne base i nogle mere raffinerede versioner gøres lettere med muselinesauce, en blødere og mere luftig mayonnaise, der ofte indeholder pisket fløde eller pisket æggehvide. Men frem for alt er der et træk, der kendetegner dem: De pyntes med revet eller smuldret kogt æggeblomme ovenpå. Det gule pulver minder om mimosa-blomsten, og deraf kommer navnet.
De er de fyldte ægs elegante fætre. Mindre »jeg har åbnet en dåse tun« og mere »jeg har tilberedt en kold forret«. Forskellen ligger ikke altid i ingredienserne, men i intentionen: Mimosa-ægget skal være raffineret, let og genkendeligt. Det kan laves med mayonnaise, en delikat muselin, sennep, urter, bonit, ansjos eller syltede grøntsager, men mangler det gule æggeblomme-støv, mister det en del af sin identitet.
Grundopskrift på mimosa-æg:
Kog 6 æg, afkøl dem og del dem. Læg en æggeblomme til side. Bland resten med 3 spiseskefulde mayonnaise, en teskefuld mild sennep, salt og peber. Fyld æggehviderne og riv den gemte æggeblomme over. Tilføj purløg, hvis du vil give retten et friskt pift.
Deviled eggs: ægget, der blev stærkt
De deviled eggs stammer fra den angelsaksiske tradition og forbindes i dag stærkt med USA, især som forret til fester, familiemåltider og sammenkomster. Ordet deviled stammer fra en britisk madskik, hvor man kalder retter, der er meget krydret, stærkt krydret eller stærke, for »djævelske«. Her blandes æggeblommen ikke kun med mayonnaise; der tilsættes ofte sennep, eddike, peber, paprika, cayennepeber, chilisauce eller syltede grøntsager.
Kort sagt: Mens mimosa-æg går efter delikatesse, går deviled eggs efter det lille ekstra. De behøver ikke at brænde i munden, men de skal have det livlige pift, der retfærdiggør navnet. Derfor fungerer de så godt som festforret: De er små, cremede og lidt »frække«.
Grundopskrift på deviled eggs:
Kog 6 æg, lad dem køle af, skræl dem og del dem i to. Bland æggeblommerne med 3 spiseskefulde mayonnaise, 1 teskefuld Dijon-sennep, 1 teskefuld eddike, et par dråber chilisauce, salt og peber. Fyld æggehviderne og pynt med paprika, purløg eller finthakket agurk.
Hvad kom først?
Teknikken er langt ældre end de moderne betegnelser. Allerede i Rom blev der serveret krydrede æg som en del af måltidets indledning, og i middelalderens køkken dukker der opskrifter op på kogte æg fyldt med æggeblommer blandet med urter, krydderier eller saucer.
I middelalderlige kogebøger findes der også tilberedninger, der ligger meget tættere på den nutidige opfattelse af det fyldte æg. En andalusisk opskrift fra det 13. århundrede beskriver kogte æg, der skæres over, tømmes og fyldes igen med æggeblomme blandet med koriander, krydderier, løgsaft, murri (en fermenteret og saltet sauce, der er typisk for det middelalderlige arabiske køkken), olie og salt. Det var hverken mimosa-æg eller deviled eggs, men ideen var der allerede.
Men man bør ikke snyde med historien. Det var ikke »mimosa-æg« eller »deviled eggs«, som vi forstår dem i dag. De var forløberne. Mayonnaisen, den industrielle sennep, det malede paprika, sprøjteposen og appetitvækkerfadet kom først meget senere.
Er de altså det samme?
Ikke helt. Den væsentligste forskel er denne: fyldte æg er den overordnede kategori; mimosa-æg er en fransk variant, der pyntes med revet, kogt æggeblomme; og deviled eggs er fyldte æg efter angelsaksisk tradition, som normalt er mere krydrede, syrlige eller stærke.
Men det er heller ikke retter, der er helt fremmede. De bygger alle på den samme geniale idé: at forvandle et kogt æg, som i sig selv kan være noget simpelt, til en cremet, billig og festlig mundfuld.
Måske er det derfor, de har spredt sig så godt. For selvom de skifter navn, sauce og accent, løser de stadig det samme problem, som de har gjort i århundreder: hvad skal vi servere, når vi vil have noget enkelt, flot og af den slags, man spiser to ad gangen.
Patricia González
Kommentarer