Ricotta – osten, der redder måltidet med det, du har i køleskabet. 14 opskrifter og idéer til at bruge den
Det her kender du sikkert: Du åbner køleskabet og undersøger indholdet fra øverst til nederst. Der er en halvtom bøtte, en pose spinat, et par æg … Du ved ikke helt, hvad du skal stille op med det, men noget må du gøre: Man skal jo spise. Og pludselig vækkes et nedarvet overlevelsesinstinkt: Man laver mad med det, man har. Punktum.
I Italien begynder mange måltider på samme måde. Fire gode ingredienser, der med lidt omtanke (og respekt) smager himmelsk, når de kombineres. Men italienerne har et es i ærmet, der kan løse mere end én af den slags ligninger: ricotta. En ost, der skaber orden på tallerkenen og giver retten struktur.
Una ricotta, per favore
Det gør du også i dag. Du går ind i dit lokale supermarked, det, du plejer at handle i, hvor de små beslutninger træffes. Du går forbi mejeriafdelingen, og uden at vide hvorfor tager du ricottaen. Du lægger den i kurven sammen med det sædvanlige, tager den med hjem og sætter den i køleskabet. I nogle timer (eller måske dage) glemmer du, at den er der. Indtil du får brug for den til at afrunde en ret.
En italiensk ost, der krydser grænser
Det er ikke så mærkeligt, at ricotta optræder i så mange retter i det italienske køkken, og at den på det seneste også har vundet indpas i andre køkkener. Blandt andet vores eget.
Her fungerer den af samme grund som dér: dens milde smag lader de andre smage træde frem. Tomat, ansjos, svampe, spinat, krydderurter, peber. Du sætter tonen; den gør arbejdet i baggrunden.
Du skal ikke forvente en kraftig smag eller en markant tilstedeværelse af denne ost. Den er diskret – men det betyder ikke, at den er svag – og dens styrke ligger netop i det. Den fungerer som base, fyld og som ingrediens, der binder og samler. Bruger du den blot som et neutralt smørepålæg, henviser du den til en rolle, der er for lille til den. Det gør den ganske vist godt, men den er skabt til mere end blot at være tilbehør.
Uskrevne instruktioner
Før du blander den med noget, er det en god idé at forstå den: Hvis den afgiver valle, er det ikke en fejl. Lad den dryppe af i ti minutter i et dørslag (eller på et rent viskestykke). Så får den mere fylde og mister det vandige skær, der kan ødelægge saucer og fyld.
Krydr den derefter, som du ville gøre med en bechamelsauce eller en puré: med salt, peber og et strejf af revet citronskal, muskatnød eller krydderurter … Så er ricottaen klar til at give fylde, binde og afrunde.
Til sidst vælger du, hvilken rolle den skal spille i retten: på ristet brød som en creme; i pasta som en hurtig sauce; i ovnen som fyld, der stivner og bliver fast …
Hvis du mangler idéer, får du her 14 salte opskrifter med ricotta, så du kan komme i gang uden at skulle træffe alt for mange beslutninger:
Retter med ricotta
Tilbage til nutiden
Som du nok har opdaget, er ricotta ikke en »italiensk« ingrediens, du tager til dig for at lege italiensk nonna. Den er et fornuftigt valg, der passer til den måde, du faktisk laver mad på.
Og til sidst får du netop det, du var ude efter: noget lækkert lavet af de fire ingredienser, du havde i køleskabet, og som pludselig passer sammen, når denne ost binder dem sammen. Du lukker køleskabet. Det er tid til at spise.
Patricia González













Kommentarer